savner jul

Sidder og kigger på gamle billeder fra jul og nytår 2011. Åh, hvor er der bare lang tid til, at det er jul! Jeg savner det helt ind i hjertet. Det er bare så hyggeligt - dans, sang, god mad og gaver. Det kan ingen jo sige nej til...
Min juleaften starter altid med, at vi står op. Vi har pyntet hele huset op een eller to dage i forvejen, så der har ikke været den store julestemning endnu. Men ja - vi står op, ligesom alle andre normale mennesker. Vi går lidt tilfældigt rundt, tænder for jule-TV på DR1. Min mor er højst sandsynligt allerede igang med julemaden, så der dufter dejligt i hele huset. Omkring klokken ti eller elleve skal hun i kirke, fordi hun er korsanger. På dette tidspunkt begynder vi andre at være i aktion. Vi holder øje med maden, pynter juletræet, pakker gaver ind og propper dem ind under træet, og gejler en stemning op. Om aftenen starter vi med at spise julemaden, derefter danser vi om juletræet. Så spiser vi ris à la mande og til sidst åbner vi gaver indtil, at vi er så trætte, at vi smutter i seng. Det er en utroligt hyggelig aften og jeg glæder mig allerede fra den 25. december til, at det begynder igen. ♥


Ligegyldigt emne at tage op... Men for sjovs skyld alligevel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar