så det snart

Så er der ikke længe før, at det sker. Der tælles kun få timer inden uret slår os ind i det nye år. Jeg skal personligt holde nytår med nogle fra min klasse.
Jeg skulle oprindeligt have holdt det med en masse venner fra min efterskole, men de holder det i Kerteminde og det er simpelthen (desværre) for dyrt at komme så langt væk. Det er jeg rigtig ked af, men jeg tror også, at denne nytår bliver fed. Vi bliver bare ni fra min klasse og det bliver rigtig hyggeligt tror jeg.
Jeg har haft en dejlig jul. Min juleaften var som sædvanligt hjemme hos mig selv - uden gæster. Det var bare rigtig dejligt og jeg fik nogle dejlige julegaver. Jeg fik ikke mandelgaven; det gjorde min mor, men det var intet problem. Gaven var noget, som vi alle kunne bruge, som det plejer: Et playstationspil. Selvom jeg ikke lige er den store spiller.

Et brætspil: "A til Å".
Et par grønne, højtaljede bukser.
En skjorte fra Monki.
En Chloé deodorant.
To gavekort til Matas (à 175 og 300 kr)
Biografbilletter.
150 kr.
Et halstørklæde.
Et smykketræ + to hæklede armbånd.

Jeg har været hjemme hos mine bedsteforældre fra d. 27. til d. 29. og har holdt lidt jul der også. Det er altid dejligt at være hjemme hos dem. Mine kusiner og fætre var der også, så det hele var bare skønt. Disse ture er altid præget af masser af kage, kortspil og sjov!

Jeg skriver højst sandsynligt et "året der gik"-indlæg (eller noget deromkring) snarest muligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar