Jeg ville have givet billeder og alt muligt her til aften af mit værelse. Men situationen er det, at mit skab og min seng står på midten af gulvet, vinduet er ekstremt grimt på grund af cement og væggene er stadig lyserøde. Øv. Jeg havde nemlig en lille drøm om, at jeg ville være parat til at sætte værelse op i morgen og lave roomtour til bloggen. Det er jeg nemlig blevet bedt om - og jeg tænkte, at det kunne være sjovt.
Men nej, desværre gik alt ikke så vel. Mit vindue skulle først ordnes, med cement og alt muligt, fordi det var så forbandet utæt. Så det har ikke været muligt at røre det hele dagen. Derefter skulle jeg pille maling ned fra mit loft. Så min mor og jeg stod på borde og skamler for at nå derop (bemærk, at vi er nogle små kvinder ♥). Da det så var gjort - eller det er sådan set ikke færdigt endnu, men vi gik videre, he, he. - gik vi hen til at slibe og vaske væggene. Det tog godt nok sin tid og efter det var vi begge to helt smadrede. Og så var klokken altså også allerede blevet halv syv - så nu er min mor ude efter mad til min bror og jeg - og hende selvfølgelig.
Jeg er ret så træt nu - og det er ikke engang sikkert at jeg får malet i morgen pga. der skal sandspartles på meget af væggen og i vinduet. Så det ser ud til, at jeg sover i stuen de næste par dage...
Undskyld for halvlangt indlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar