jeg er den samme

Jeg kigger rundt på mit triste tomme værelse. Alt fra væggene er pillet ned og diverse møbler er båret ud. Jeg skal have malet, så jeg er igang med at rydde ud. Det er nok også meget smart, så jeg kan få smidt gammelt legetøj ud... Det føles ellers bare lidt som at skulle flytte hjem fra efterskole. Det er bare et trist minde, så jeg bliver helt sørgmodig, når jeg gnubber elefantsnot af væggene. Men jeg glæder mig til at få malet væggene. Jeg har haft lyserødt at kigge på de sidste tolv år og jeg synes, at det er på tide at få det malet. Jeg bliver trods alt også ældre og snart er jeg atten. Det er næsten forfærdeligt! Jeg kan mærke, hvordan jeg ændrer mig, som tiden går. Jeg er slet ikke den lille, livsglade og naive otteårige pige længere. Jeg bliver så gammel og voksen, synes jeg. Jeg prøver at holde fast på barndommen - men den forsvinder jo og den kommer aldrig igen. Det er lidt trist. Jeg vil gerne være den samme, som jeg var for ti år siden.

Men hvide vægge bliver pænt. Og så tror jeg, at det bliver fedt at få rykket lidt rundt ... Prøve noget nyt. 

lol. Herkules-sange til alle.

Ellers har jeg bare haft en dejlig dag. En virkelig god dag, faktisk. Jeg har været i skole i kun to moduler og da jeg skulle hjem havde jeg bare en dejlig tur. Der var stille i toget og jeg var alene, så jeg kunne få læst nogle artikler i avisen. Herhjemme har jeg lyttet til Disney-musik, spist pizza og ja - ryddet op. 

I morgen skal jeg holde tale for hele klassen. Det skal nok blive sjov. ♥