Her kommer en lille blog-update.
Jeg er oppe på 28 læsere, lidt over 2600 sidevisninger og 82 indlæg. Det er alle nogle tal, som er forholdsvist tæt på et 'flot' tal. Nøj, hvor kunne det være fedt, hvis jeg snarest kom op på 30 læsere, 3000 sidevisninger og 100 indlæg. Ja, det ville jeg kunne lide, hva'?
Ej, så ville jeg også lige gerne skrive, at jeg jo har ændret headeren nu. Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om den - skriv gerne en kommentar, hvis du har meninger.. (Lol, som om jeg nogensinde får en kommentar. Jeg er den eneste der læser denne her blog. ha ha)... Hvis det viser sig, at jeg bedre kan lide den gamle, så skifter jeg bare tilbage.
Jeg skal snart i skole. Jeg møder først klokken 10⁰⁰ i dag, fordi første modul - musik - blev aflyst. Åh ja. Musik. Det har jeg slet ikke fortalt om:
Sidste gang vi havde musik skulle vi fremføre et nummer, som vi havde arbejdet på i noget tid. Min gruppe spillede "Ain't no mountain high enough" af Marvin Gaye og Tammi Terrell... Jeg var sat til at synge - selvom jeg synger som en halsbetændt hund. Det lød simpelthen så dårligt - og ikke nok med det, så lød de to andre grupper SUPER godt! Det var noget af det mest pinlige og nervepirrende jeg nogensinde har oplevet. Jeg kan aldrig vise mit ansigt til musik nogensinde igen. Så et eller andet sted er jeg meget tilfreds med, at det lige blev aflyst i dag. Så har folk lige en ekstra uge til at glemme min flove optræden.
Den nye header er virkelig fin! Din font er superfed:-)
SvarSletBtw. jeg tjekker din blog dagligt!
livogditte.dk
Nej, hvor er det bare VIRKELIG rart at vide! Tusind tak!
SletJeg tager et kig på din blog med det samme! ♥