brug for madlavning og mode-hjælp



Jeg indrømmer nu, at jeg ikke kan finde ud af at lave mad. Og nej, jeg siger det ikke fordi, at jeg kan så lidt madlavning, at det er pinligt. Jeg siger det fordi jeg ikke kan lave mad. Jeg kan varme mad i mikrobølgeovnen  - derudover kan jeg lave pandekager og koge pasta, men det vil jeg ikke ligefrem kalde madlavning.

Men i dag er min mor blevet indlagt på Bispebjerg Hospital. Hun har punkteret lungen, da hun i går var til fest og dansede så vildt, at hun faldt ind i et bord. Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde en federe historie omkring dette, men desværre nej. Men af den grund har min far slet ikke fået sovet i nat og han har kørt rundt i dag - først med min mor på skadestuen og senere for at besøge hende på hospitalet to gange. Han er helt smadret og derfor skulle vi i dag selv sørge for mad. Det står derfor på Pariser-toast for mit vedkommende!!!

Jeg ville bare lige høre om noget mode-halløj fra nogle læseres side. Jeg står nemlig i den situation, at jeg simpelthen elsker, at have en langærmet bluse på - og så en T-shirt på udover. Jeg ved, at det er totalt kikset og gamer-agtigt.. Men det er så lidt den stil jeg kører. Jeg er helt vild med det og jeg synes faktisk slet ikke, at det er så slemt endda. Jeg synes jeg er meget sød og nørdet i det.... Men jeg ville høre om det er muligt at køre den stil? Altså kan jeg godt tillade mig at have det på i offentligheden?

1 kommentar:

  1. Sagtens! Jeg render rundt i mine kinasko, og hjemmelavede bukser. (Som mange synes ligner natbukser)
    Så længe du er confident, så er det cool!:-)

    SvarSlet