Jeg er igang med at forberede en 'ny' blog. Jeg har skiftet navnet på min nuværende blog (altså denne, som I læser lige nu) til "livets-effekter" og min nye blog kommer så til at hedde mit oprindelige navn, livetseffekter.blogspot.com. Layout og lignende vil være det samme, som på denne, så frygt ej - der er ikke en stor forskel! Jeg kunne bare så godt tænke mig at starte forfra, men jeg er simpelthen en alt for stor samler til at kunne smide alle mine gamle indlæg væk. Så derfor har jeg fundet på denne løsning.
hvorfor?
Ser I, jeg har længe syntes, at min blog var ligegyldig og overfladisk og jeg kunne
godt tænke mig at lave en blog, hvor jeg ikke skrev om mode og mine nyeste køb i
matas. Jo, det er selvfølgelig meget sjovt at vise hårfarver frem, men jeg glæder mig
til at lave en blog, hvor jeg deler meninger og tanker i stedet for oplevelser og
ootd's. ... .. . .. . . .... .. .
vil du følge med?
Du følger måske min blog, fordi du bare gerne vil se min syrede tøjstil eller høre om
min tivolitur. Og hvis du gør dette, så kan jeg godt se, at det lyder rigtig kedeligt, at
jeg nu er ved at skære disse indlæg fra. Dog håber jeg også, at nogle af jer følger med
på min blog, fordi I kan lide mine indlæg, hvor jeg skriver om mine tanker eller de
indlæg, hvor jeg tager billeder og lægger op. Og hvis du er en af dem, som følger
mig af disse grunde, så ville det gøre mig så glad, hvis du gad at blive ved med at
kigge med! Som sagt er min URL den samme, som før: livetseffekter.blogspot.com
hvad kan du forvente?
Du kan forvente blogging omkring mine tanker, skrevet i et sprog, som ikke findes
i hverdagen. Du kan forvente indlæg blot med billeder, indlæg blot med musik, eller
indlæg med kombinationer af musik og billeder. Jeg håber, at du kan forvente
billeder af mine tegninger. Jeg tegner rigtig meget, så det vil jeg dele på bloggen.
Du må forvente hvad du vil og jeg er stadig ikke selv helt klar over, hvad det er jeg
vil, men jeg glæder mig til at komme igang.
Jeg starter fra december at blogge derinde. Hvor ofte ved jeg ikke.
matas
Jeg har i dag brugt over 500 kr i Matas. Men jeg har da fået købt alt det som jeg manglede, så jeg håber ikke jeg skal derind den næste tid! Jeg har fået købt præcis ti ting, og siden jeg skal have et eller andet at blogge om, vil jeg da lige lave en liste.
1. Elvital, total repair 5, shampoo
2. Elvital, total repair 5, balsam
3. Elvital, color-vive, protecting treatment
4. Vatrundeller
5. Vatpinde
6. Matas, Alt-i-en ansigtsrens
7. Matas, Fugtighedscreme
8. Maybelline, 24h super stay
9. L'Oréal, Volume Million Lashes
10. Nivea, Gentle eye make-up remover
Og ja, det var så det. Jeg tror jeg vandrede rundt i tre kvarter for at finde alt det rette og nu har jeg så punget ud med en stor del af min SU. Heldigvis får jeg flere penge på fredag. ♥
1. Elvital, total repair 5, shampoo
2. Elvital, total repair 5, balsam
3. Elvital, color-vive, protecting treatment
4. Vatrundeller
5. Vatpinde
6. Matas, Alt-i-en ansigtsrens
7. Matas, Fugtighedscreme
8. Maybelline, 24h super stay
9. L'Oréal, Volume Million Lashes
10. Nivea, Gentle eye make-up remover
Og ja, det var så det. Jeg tror jeg vandrede rundt i tre kvarter for at finde alt det rette og nu har jeg så punget ud med en stor del af min SU. Heldigvis får jeg flere penge på fredag. ♥
er jeg et dårligt menneske?
Tidligere i dag spurgte en (jeg gætter) hjemløs kvinde om jeg havde en tokrone på mig. Jeg overvejede ikke engang at tage min pung op og tjekke, så jeg sagde bare, at jeg ikke brugte kontanter
Jeg sidder i en bil mod Jylland og skriver dette fra min telefon. Jeg har tænkt på det i nu en halv time og jeg kan slet ikke skyde det ud af hovedet. Jeg har rigtig længe set mig selv som en sød og positiv pige, men det er som om, at jeg lige pludselig er blevet i tvivl om hvem og hvad jeg egentligt er... For et år siden havde jeg givet pengene. For et år siden, var jeg ikke blevet sur over alle de små ting, som for tiden irriterer mig. For et år siden ville jeg smile i offentligheden og lade omverdenen tro, at jeg var den friske og glade pige, som jeg stdaig tror jeg er. Det er som om jeg er begyndt at være ligeglad. Det er som om at jeg lige pludseligt er blevet en kold stodder. Jeg kan slet ikke kende mig selv og jeg ville egentligt i virkeligheden ønske, at jeg slet ikke var mig.
Tekstblogging fra min telefon... Orker ikke rette igennem og havde bare brug for at få tankerne ud.
Jeg sidder i en bil mod Jylland og skriver dette fra min telefon. Jeg har tænkt på det i nu en halv time og jeg kan slet ikke skyde det ud af hovedet. Jeg har rigtig længe set mig selv som en sød og positiv pige, men det er som om, at jeg lige pludselig er blevet i tvivl om hvem og hvad jeg egentligt er... For et år siden havde jeg givet pengene. For et år siden, var jeg ikke blevet sur over alle de små ting, som for tiden irriterer mig. For et år siden ville jeg smile i offentligheden og lade omverdenen tro, at jeg var den friske og glade pige, som jeg stdaig tror jeg er. Det er som om jeg er begyndt at være ligeglad. Det er som om at jeg lige pludseligt er blevet en kold stodder. Jeg kan slet ikke kende mig selv og jeg ville egentligt i virkeligheden ønske, at jeg slet ikke var mig.
Tekstblogging fra min telefon... Orker ikke rette igennem og havde bare brug for at få tankerne ud.
new in | marokko
hvordan kommer jeg i skole
.jpg)
Dette er et billede af min havegang. Har stormen også låst jer inde? Musikken er skøn og den har holdt mig varm mens den kolde storm rasede udenfor.
vil jeg være teenager for evigt
Vil jeg?
Jeg har været rigtig meget alene den sidste uge. Ikke fordi, det er noget jeg vil brokke mig over; jeg nyder skam at være alene. Det meste af min barndom har jeg været alene. Men når jeg tænker over det, selvom jeg godt kan lide at være alene, så elsker jeg det ikke. Ogher må jeg undskylde, for selvom jeg har været meget alene, så har jeg næsten ikke fået skrevet herinde, overhovedet. Jeg har genforelsket mig i hjemmesiden tumblr, da der er så mange, som jeg er jævnaldrende med, der har de samme tanker om sig selv, som jeg har - så mange jeg kan relatere til... Så den bruger jeg meget tid på for tiden, du kan evt. tjekke den ud her.
Jeg var faktisk igang med at lægge tøj sammen, da jeg pludselig så mig selv i spejlet. Jeg så håbløs ud og havde tårer i øjnene. Jeg vendte siden til spejlet og vurderede mig selv i profil. Jeg rettede mit fedtede hår og kørte hænderne ned over mine for brede hofter. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det - jeg gør det ofte. Jeg tror ikke, at der er noget at skamme sig over ved min krop, men alligevel tror jeg heller ikke, at der nogensinde ville være nogen, der kunne finde mig attraktiv. Finde mig pæn - og slet ikke smuk! Jeg er så klodset at se på. Kluntet kan man vel næsten sige. Mit ansigt er ude af proportion og min næse er for ... stor eller noget. Jeg ved ikke, hvad der er forkert, men der er i hvert fald noget ved den, der er grueligt galt.
Man siger, at personligheden ved en person kan gøre ham eller hende en del pænere eller grimmere. Personer man ikke kan lide vil automatisk blive lidt grimmere i ens øjne og folk, som man virkelig godt kan lide vil blive rigtigt pæne. Nogle gange hører jeg folk sige, at jeg er pæn. Men jeg tror det er fordi de ikke kender min personlighed. Jeg kender mig selv og jeg ved, at jeg ikke er særlig køn. Jeg føler slet ikke, at der faktisk er nogen, der kender mig. Ikke mine venner og ikke min familie. Alle problemer, som jeg er gået igennem i folkeskolen, har jeg aldrig fortalt min familie. De ved intet om det. Og de venner jeg har nu ved heller ikke så meget om det. De kender ikke historien, for de var der ikke. Jeg kan fortælle om det, men jeg tror aldrig, at de vil forstå helt. For den person de kender er en anden end jeg var dengang. Og jeg tror at det er dét der er galt. For jeg ser stadig mig selv som den person jeg var dengang.
Dengang jeg blev født var jeg ingenting. Jeg havde en krop, men jeg havde ikke en personlighed. Jeg var ikke rigtigt en person. Som jeg vokser op får jeg et lag af personlighed om mig. I folkeskolen var jeg meget temperamentsfuld og en enspænder. Som tiden går får jeg flere lag af personlighed udover mig, som skjuler de lag, der ligger indenunder. Men selvom de inderste lag er skjult, betyder det ikke, at de er væk. Selvom jeg næsten altid er glad i offentligheden nu, betyder det ikke, at jeg ikke kender til vrede. Det betyder bare, at jeg har brugt mange år på at lære at kontrollere den. Det betyder ikke, at jeg aldrig bliver sur. Det betyder bare, at jeg kan undertrykke mit raseri, og det betyder desværre også, at når jeg bliver så sur, at jeg ikke kan holde det nede længere, springer det hele i luften for mig. Så selvom mit yderste lag er præget af gymnasie og efterskole, så ligger mit inderste lag stadig og ulmer. Det er dét der gør mig ked af det, når jeg er alene. For jeg har lært, at det er OK at være alene, og at det faktisk kan være meget sundt og sjovt. Men da jeg var mindre var jeg så ked af at være alene, at jeg ofte græd mig selv i søvn - og den fornemmelse tror jeg aldrig vil gå væk. Jeg vil blive bedre og bedre til at glemme den, men den vil aldrig helt forsvinde. Ligesom alle mine andre egenskaber, mit syn på mig selv og opfattelser, som jeg udviklede i folkeskolen.
Jeg tænker ofte om denne endeløse strøm af tanker nogensinde vil stoppe. Jeg lægger alt for ofte skylden på, at jeg er teenager og det er normalt for folk som mig. Men jeg er trods alt atten år - jeg er i slutningen af teenage-årene. Burde det ikke falde lidt til ro? Eller vil jeg være teenager for evigt?
Undskyld det blev langt. Jeg blev revet med. Jeg brugte endda lang tid på at overveje om jeg overhovedet skulle lægge dette indlæg ud.
Jeg har været rigtig meget alene den sidste uge. Ikke fordi, det er noget jeg vil brokke mig over; jeg nyder skam at være alene. Det meste af min barndom har jeg været alene. Men når jeg tænker over det, selvom jeg godt kan lide at være alene, så elsker jeg det ikke. Ogher må jeg undskylde, for selvom jeg har været meget alene, så har jeg næsten ikke fået skrevet herinde, overhovedet. Jeg har genforelsket mig i hjemmesiden tumblr, da der er så mange, som jeg er jævnaldrende med, der har de samme tanker om sig selv, som jeg har - så mange jeg kan relatere til... Så den bruger jeg meget tid på for tiden, du kan evt. tjekke den ud her.
Jeg var faktisk igang med at lægge tøj sammen, da jeg pludselig så mig selv i spejlet. Jeg så håbløs ud og havde tårer i øjnene. Jeg vendte siden til spejlet og vurderede mig selv i profil. Jeg rettede mit fedtede hår og kørte hænderne ned over mine for brede hofter. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det - jeg gør det ofte. Jeg tror ikke, at der er noget at skamme sig over ved min krop, men alligevel tror jeg heller ikke, at der nogensinde ville være nogen, der kunne finde mig attraktiv. Finde mig pæn - og slet ikke smuk! Jeg er så klodset at se på. Kluntet kan man vel næsten sige. Mit ansigt er ude af proportion og min næse er for ... stor eller noget. Jeg ved ikke, hvad der er forkert, men der er i hvert fald noget ved den, der er grueligt galt.
Man siger, at personligheden ved en person kan gøre ham eller hende en del pænere eller grimmere. Personer man ikke kan lide vil automatisk blive lidt grimmere i ens øjne og folk, som man virkelig godt kan lide vil blive rigtigt pæne. Nogle gange hører jeg folk sige, at jeg er pæn. Men jeg tror det er fordi de ikke kender min personlighed. Jeg kender mig selv og jeg ved, at jeg ikke er særlig køn. Jeg føler slet ikke, at der faktisk er nogen, der kender mig. Ikke mine venner og ikke min familie. Alle problemer, som jeg er gået igennem i folkeskolen, har jeg aldrig fortalt min familie. De ved intet om det. Og de venner jeg har nu ved heller ikke så meget om det. De kender ikke historien, for de var der ikke. Jeg kan fortælle om det, men jeg tror aldrig, at de vil forstå helt. For den person de kender er en anden end jeg var dengang. Og jeg tror at det er dét der er galt. For jeg ser stadig mig selv som den person jeg var dengang.
Dengang jeg blev født var jeg ingenting. Jeg havde en krop, men jeg havde ikke en personlighed. Jeg var ikke rigtigt en person. Som jeg vokser op får jeg et lag af personlighed om mig. I folkeskolen var jeg meget temperamentsfuld og en enspænder. Som tiden går får jeg flere lag af personlighed udover mig, som skjuler de lag, der ligger indenunder. Men selvom de inderste lag er skjult, betyder det ikke, at de er væk. Selvom jeg næsten altid er glad i offentligheden nu, betyder det ikke, at jeg ikke kender til vrede. Det betyder bare, at jeg har brugt mange år på at lære at kontrollere den. Det betyder ikke, at jeg aldrig bliver sur. Det betyder bare, at jeg kan undertrykke mit raseri, og det betyder desværre også, at når jeg bliver så sur, at jeg ikke kan holde det nede længere, springer det hele i luften for mig. Så selvom mit yderste lag er præget af gymnasie og efterskole, så ligger mit inderste lag stadig og ulmer. Det er dét der gør mig ked af det, når jeg er alene. For jeg har lært, at det er OK at være alene, og at det faktisk kan være meget sundt og sjovt. Men da jeg var mindre var jeg så ked af at være alene, at jeg ofte græd mig selv i søvn - og den fornemmelse tror jeg aldrig vil gå væk. Jeg vil blive bedre og bedre til at glemme den, men den vil aldrig helt forsvinde. Ligesom alle mine andre egenskaber, mit syn på mig selv og opfattelser, som jeg udviklede i folkeskolen.
Jeg tænker ofte om denne endeløse strøm af tanker nogensinde vil stoppe. Jeg lægger alt for ofte skylden på, at jeg er teenager og det er normalt for folk som mig. Men jeg er trods alt atten år - jeg er i slutningen af teenage-årene. Burde det ikke falde lidt til ro? Eller vil jeg være teenager for evigt?
Undskyld det blev langt. Jeg blev revet med. Jeg brugte endda lang tid på at overveje om jeg overhovedet skulle lægge dette indlæg ud.
hvorfor
btw: skønt billede af mig hahha sort/hvid gør slank. ♥
outfit of the day
Jeg kan lige nå en OOTD inden jeg skal afsted... Jeg skal til en pigemiddag for pigerne i klassen, da der er tre af dem, som lige er blevet hele atten år! Jeg fandt så lige ud af, at alt mit tøj matchede mit hår... Ja, hvad kan man gøre? åh.
mon pakken med mit enhjørningeføl nogensinde kommer
Men i løbet af dagen har jeg været igennem alle livets store spørgsmål. Hvad er meningen? Hvornår ender det? Hvorfor begyndte det? Hvad er den mest præcise formulering på ordet hygge? Hvor langt skal man gå for at have gået hundrede tusind skridt? Får jeg nogensinde lov til at ride hen over en blomstereng i Færøernes bjerge på en enhjørning?
hvad man kan bruge en sygedag til
Men hvad laver man når man er syg?
I. Jeg laver altid mine lektier og afleveringer... For jeg glemmer altid at lave dem på andre tidspunkter
II. Man kan være kreativ. Jeg tegner ofte; både på computer og i hånden.
III. Blive rask igen!!! Der er selvfølgelig forskellige måder til forskellige sygdomme, men i dag drikker jeg te og spiser Strepsils. ♥
IV. Se en film - jeg planlægger at se Herkules eller Det Levende Slot senere.
V. Hvis man er i stand til at traske rundt, så er oprydning en god ting. Det kræver næsten intet og man får bevæget sig, så man ikke bliver helt dvask.
Det var så mine fem livsråd. Haha, håber, at I har haft det godt i den tid jeg ikke har skrevet. Det har jeg i hvert fald. Der sker en masse meget mærkelige ting for mig, men jeg overlever. Med nød og næppe som jeg plejer, selvfølgelig.
tærte
introfest
Photobooth er tilbage. Musik på bloggen er tilbage. Introfesten er tilbage. Her er jeg og jeg er klar. Håber jeg altså. Har fået min pakke fra asos. De smukke strømpebukser til højre, nogle flotte øreringe, blonde-sokker og et andet smykke var med. Glæder mig til at få det i brug.
Men ja, der er introfest i morgen og skal højst sandsynligt have tøjet på ovenfor. Har lånt kjolen af min søster før, men jaja... Det ved de andre ikke.
- Og sangen, som jeg har sat ind er bare dejlig -
new in
skodbillede af min seng i dagslys
det der med at tegne
what to write
Jeg startede i torsdags i skole igen. Alle første skoledag: masser af nye bøger. Det var sindssygt, så tunge de var. Der var ikke plads i min taske til dem alle. Nu er vi oppe på seks matematikbøger. Hvad dælan skal vi bruge så mange til?
Er I startet i skole igen? Har I fået bøger? Har I oplevet noget sjovt? Hæ - jeg vil prøve at få skrevet lidt mere herinde. ♥
hygsomt
I mandags holdt min veninde, Bodil, en pige-hygge-aften. Hun var alene hjemme og inviterede derfor pigerne fra klassen over. Var vi kun fem piger, men det var super hyggeligt! Vi så Forgetting Sarah Marshall, spillede spil og hyggede generelt. Jeg fik lov til at sove med en dyne, som havde Digimon-betræk på. Så kan man da heller ikke blive mere lykkelig.Bodils lejlighed har den lækreste udsigt, og siden jeg har fået en ny telefon, en Nokia Lumia 920, som har det bedste kamera på en telefon, jeg nogensinde har set, så skulle udsigten da lige indfanges.