memorable trips

Har lige fundet disse tre billetter i min skuffe. Det er helt ufatteligt, at der er gået så meget tid på gymnasiet. Savner starten, hvor man ikke helt kendte alle. Jeg var slet ikke venner med de samme mennesker, som jeg er nu. Det er bare en skam, synes jeg - at vi er groet fra hinanden på den måde, som vi er. Nogle gange hører jeg sange, som minder mig om starten. Fx mange af Mew's sange. Altså fordi jeg hørte dem så meget i starten...
Alle billetterne ovenfor kommer fra ture, som har været helt fantastiske - ture som er foretaget med gym-venner. I starten af året - eller rettere sagt d. treogtyvende september var jeg inde og så Anders Matthesen sammen med to af mine klassekammerater, Asger og Cathrine. Det var virkelig en ultimativ tur og jeg savner virkelig, at have lange samtaler med de her to.
Øverste billet er fra da jeg var med et udvalg, der hedder "Kulturplanen" på mit gymnasium i teateret og se "Hvid Magi", som er et stykke med en masse af Anne Linnet's sange. Min rigtig gode ven, Saman, var også med - og også hans kæreste. Det var virkelig et godt stykke syntes jeg - lidt feministisk, hvilket jeg normalt ikke bryder mig om. Men jeg kan bare rigtig godt lide Anne Linnet, så det var bare skønt.
Den sidste, og midterste, billet var fra da jeg var i det Kongelige Teater med mit fransk-hold og se "Madame Bovary" - en fransk klassiker. Det var et fantastisk stykke - dog faldt jeg lidt i søvn nogle gange, men jeg forstod meget af handlingen. Flot scene, gode skuespillere og et virkelig godt selskab. Mit franskhold er en god blanding af herlige mennesker og vi havde en fest både før og efter stykket, samt under pausen.

Jeg savner virkelig den første tid på gymnasiet. Og jeg vil slet ikke have, at første år allerede snart er slut.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar